23948sdkhjf

Svensk skovindustri vokser igen

Efter kriseårene 2008-2009 var der i 2010 igen fremgang i den svenske skovindustri. Værdien af eksporten af skovprodukter steg med 4 %.
En ny opgørelse viser, at den samlede værdi af skovindustriens eksport i 2010 udgjorde 128 mia. SEK, og det er 4 % mere end året før:

- Det er glædeligt, at den svenske skovindustri oplevede et opsving sidste år, og at vi har fortsat den positive udvikling. På trods af en vis vækst og et Sverige i fremgang er der dog fortsat en stor udfordring fra det stadigt mere konkurrenceprægede globale marked, hvor vi konstant arbejder på at være konkurrencedygtige, siger Marie S Arwidson, adm. direktør i Skogsindustrierna.

Stærk valutakurs påvirker eksporten
Produktionen i de tre delsektorer tømmer, papirmasse og papir steg alle, men i varierende grad. Den stærkeste fremgang var hos savværker, hvor produktionen steg med næsten 6 % til 17 mio. m3 mod 16,1 mio. m3 i 2009. Produktionsmængden var dog samtidig over en million m3 lavere end i rekordåret 2007.

Efterspørgslen efter træprodukter har været svagt stigende, men på grund af en stærk valutakurs har Sverige i år mistet nogle af de markedsandele, som landet havde under krisen. Eksporten anslås at være faldet med 7 %, blandt andet på grund af tab i Storbritannien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062