Termo-glatte-system til MDF introduceres af LINDLARSEN
Spar procestid og lak-materiale med det revolutionerende termo-glatte-system til MDF. LINDLARSEN A/S introducerer nu termoglatning - et koncept, der eliminerer ellers kendte problemer med både tids- og materialekrævende efterbearbejdning af profiler i MDF-plader.
Systemet fås til påbygning på gennemløbsmaskiner og fås på nye CNC-maskiner fra MAKA.
Med termoglatning er det derfor muligt at glatte både indvendige profiler og udvendige kantprofiler af MDF materiale - på en nem måde, der samtidigt sikrer et meget flot slutprodukt.
Udvendige kanter
Den nuværende tids- og materialekrævende behandlingsproces af MDF kanter er fortid med termoglatte systemet TERMOFACE.
Systemet der er udviklet og patenteret i et samarbejde mellem de tyske virksomheder MAKA, WENDT og Holz Institut , har efter en lang udviklings- og testperiode, nu været i industriel anvendelse i mere end 2 år.
De opnåede resultater er fremragende, og brugere af systemet har gennem tids- og lakbesparelser, meldt om tilbagebetalingstider på få måneder og markante kvalitetsforbedringer.
TERMOFACE der i gennemløbsmaskiner kan arbejde med fremføringshastigheder på op til 50 m/min efterlader en glasagtig glat overflade direkte til påføring af lak uden forudgående pudsning.
Systemet leveres til montering på dobb. tappere og andre gennemløbsmaskiner komplet med varme- og kølesystem, el-kontrolpult samt montagestander for 2 profilglatte-værktøjer.
Indvendige profiler
Til indvendige profiler eller faconemner, som i dag typisk fremstilles på CNC-maskiner, fås FixFace-systemet på nye CNC-maskiner fra MAKA. Princippet er det samme - et profilglatteværktøj lukker overfladen ved høje temperaturer. Værktøjet til termoglatning sidder direkte på CNC-maskinen som et tillægsmodul på separat aggregat eller som vekselværktøj. Det betyder, at MDF-pladerne kan færdigbearbejdes i én arbejdsgang. Den kendte MDF porøsitet er således fortid.