Frøslev Træ i samarbejde med svensk trævarekoncern
Bergs Timber Bitus AB og Frøslev Træ A/S indleder et salgssamarbejde målrettet kunder i den danske byggevarehandel.
Bergs Timber oplyser i en pressemeddelelse, at datterselskabet Bitus’ salg til den danske byggevarehandel fremover skal ske gennem Frøslev Træ.
Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2011, og det primære fokus for samarbejdet er kunder på Sjælland:
- Denne aftale er meget vigtig for os af flere strategiske årsager. Vi oplever det danske marked som meget fragmenteret, og vi har brug for en langsigtet strategi for at slå igennem med det logistiske setup, vi har i Bitus – et setup, som vi også arbejder med i Sverige og i Frankrig. Frøslev har stor erfaring med dette arbejde og er i dag en af de absolut mest anerkendte leverandører til dansk byggevarehandel, siger markedsansvarlig Per-Åke Bergh fra Bergs Timber Bitus.
Bergs Timber offentliggjorde i sidste uge sit resultat for perioden september-november 2010. Her er det blevet til et underskud på -2,8 mio. SEK efter skat ud af en omsætning på 215,2 mio. SEK.