Arbejdsgivere skuffet over ny arbejdsmiljøreform
Dansk Byggeri mener, at regeringen lister BST-pligten ind ad bagdøren i den nye arbejdsmiljøreform. Virksomheder kan nemlig pålægges at hyre en ekstern rådgiver i et år eller to - også selvom der er styr på arbejdsmiljøet efter ganske kort tid.
Dansk Byggeri mener derfor, at regeringen lister den droppede pligt til at være medlem af Bedriftssundhedstjenesten, BST, ind ad bagdøren.
- Problemet er, at selvom virksomheden hurtigt får styr på problemet, hænger de alligevel på rådgiveren. Det logiske ville jo være, at påbuddet gælder, indtil det pågældende problem er løst. Det virker lidt pressionsagtigt, som om virksomhederne bliver straffet, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Carsten Bekker til ErhvervsBladet.