Blåstempling af vikarbranchen
Vikarbureauerne har fået det blå stempel. Fagbevægelsen har begravet stridsøksen og landets virksomheder bruger i stigende grad vikarer, der er fleksible og mobile.
- Vi har ved forårets overenskomstforhandlinger fået vikaroverenskomst med SID dækkende hele det ufaglærte område. Før modarbejdede SiD vikarbranchen, men nu har de erkendt, at den er kommet for at blive. Derfor er de blevet mere konstruktive - i stedet for bare at give en gold modstand. Vikaroverensskomsten med SID afspejler vikarbranchens behov, og der er fundet en fornuftig balance til gode for begge parter. Med den udbyggede overenskomstdækning sender vikarbranchen også et signal om, at der er ordnede forhold - og så er der ingen, der kan blive sure over, at vikarer f.eks trykker lønnen, siger Johannes Bruun til ErhvervsBladet.