DLH skal have ny formand
Bestyrelsesformand Asbjørn Børsting og bestyrelsesmedlem Erik Søndergaard har valgt at fratræde i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling i marts måned.
Aktieemissionen bliver dog ikke det eneste punkt på dagsordenen, idet formand Asbjørn Børsting og bestyrelsesmedlem Erik Søndergaard har besluttet at trække sig fra selskabets bestyrelse:
- I bestyrelsen har vi gennem et rigtig godt samarbejde med selskabets nye ledelse været med til at vende udviklingen i DLH, så fremtiden tegner helt anderledes lys end for blot to år siden. Dermed kan jeg nu med god samvittighed fratræde bestyrelsen, så jeg kan fokusere på mine opgaver i DLG, hvor ikke mindst vores aktiviteter i Tyskland kræver en opgavemæssig prioritering, siger Asbjørn Børsting.
Som nye kandidater til bestyrelsen har DLH valgt at opstille Kurt Anker Nielsen og Lars Green. Kurt Anker Nielsen, der bl.a. har en fortid som viceadministrerende direktør Novo Nordisk A/S, ventes udpeget som ny formand.