23948sdkhjf

Astralis-koncernen bytter ud i ledelsen

Danmarks største producent af møbler i massivt fyrretræ, Astralis-koncernen med hovedsæde i Sydvestjylland, har foretaget en intern rokade i direktionen, skriver Dagbladet Børsen.
Denne rokade sker to år efter fusionen af de to familieejede konkurrenter, Føvling Møbelfabrik og Harry Iversen i Spøttrup ved Skive.

Den hidtidige adm. direktør i Astralis Holding A/S og produktionsselskabet Astralis A/S, den 40-årige Michael
Mathiasen, har overtaget posten som direktør for Astraliskoncernens datterselskab, Unique Furniture A/S, hvor han desuden har købt 20 pct. af aktierne, kan man læse i dagens udgave af Dagbladet Børsen.

Samtidig er den 37-årige Søren Iversen fra den ene af de to ejerfamilier forfremmet fra salgs- og marketingdirektør til adm. direktør i Astralis Holding og Astralis. Michael Mathiasen fortsætter som direktør i Astralis Holding sammen med Søren Iversen og Flemming Skov, fremgår det af Dagbladet Børsen i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156