23948sdkhjf

Hver anden virksomhed er ikke innovations-presset

En ny undersøgelse fra GTS viser, at kun 13 % af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres. Hele 52 % føler stort set ikke noget pres, og det er et problem.
Den nye undersøgelse viser, at de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres.

I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det:

- Det er overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen, siger direktør i GTS Ragnar Heldt Nielsen.

Innovative virksomheder skaber væksten
Samtidig viser undersøgelsen, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op mod 70 % af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 % af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres:

- Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 % højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag, siger Ragnar Heldt Nielsen.

Undersøgelsen påpeger ifølge Ragnar Heldt Nielsen, at der er brug for at gentænke, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder.

Indsatsen skal differentieres
På baggrund af analysen anbefaler GTS, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for:

- Analysen viser, at innovationsindsatsen virker i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 % af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen, mener Ragnar Heldt Nielsen.

Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder.

Kilde: Teknologiportalen - www.teknologiportalen.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074