23948sdkhjf

Udstillere svigter ZOW-messe

Opdateret: Kun fire ud af syv haller er besatte på den årlige underleverandørmesse, der løber af stabelen fra den 14. til den 17. februar.
I 2010 kunne den tyske messe for underleverandører til møbelindustrien tælle 663 udstillere. Dette tal er, ifølge branchebladet Euwid, barberet ned til 500 i år.

Det betyder, at messen rent fysisk kun fylder fire haller mod syv sidste år. Det er blandt andet hallen med fittings- og overfladeindustri, der er lukket i år.

Den primærre årsag til den markant lavere interesse hænger sammen med, at der i ulige år afholdes Interzum. Denne messe tiltrækker et stort antal virksomheder fra netop fittings- og overfladeindustrien. Interzum afholdes i år den 25.-28- maj.

Arrangørerne forventer, at besøgstallet vil følge med ned, men man håber at kunne nå op på 15.000 i de fire dage, messen varer. Til sammenligning var besøgstallet 19.000 i 2010.

Euwid oplyser desuden, at der i år vil være flest producenter af halvfabrikata, efterfulgt af producenter af indbygningskomponenter og -systemer. 44 pct. af årets udstillere kommer fra udlandet.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093