23948sdkhjf

Topchef må nu søge job efter storfusion

De 2 kontraktmøbelkæmper i Bjerringbro - Holmris og B8 – må gerne fusionere, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen meddelt.

Dermed var mandag sidste arbejdsdag for Peter Arndrup Poulsen, som siden 1. januar 2016 har været adm. direktør hos B8, der hed Duba-B8, da han kom til.

Fusionen indebærer, at han fratræder, og selv ved han ikke, hvad fremtiden skal bringe.

- Men den bliver ikke kedelig. Der bliver masser at lave. Selv om Holmris-B8 bliver en stor virksomhed, så er der kun plads til én administrerende direktør, og det bliver Henrik Holmris. Min opgave var at bringe B8 frem til denne fusion. Den opgave er udtjent nu, siger han til Wood Supply.

På ret køl

Han kunne sagtens forestille sig yderligere en fremtid i møbelbranchen.

- Men ikke nødvendigvis. Mit fokus er på produktion. I 15 år har jeg ledet turnaround-virksomheder, hvor opgaven har været at få rettet dem op og ført dem videre, eller opgaven har været at få dem solgt. Det har jeg blandt andet gjort med Tvilum og Brødrene Hartmann, siger han.

2 år og 4 måneder med B8 har været en fantastisk tid, fortæller han.

- Jeg har nydt den ære og det privilegium at have Niels Due (Grundfos- og hidtidige B8-ejer) som formand. Han er en helt fantastisk ejer og leder, som altid bakker sine virksomheder op i tykt og tyndt. Og midtjyder er robuste. B8 har kæmpet hårdt i tykt og tyndt. Heldigvis er tingene faldet på plads. Holmris-B8 bliver en fantastisk stærk virksomhed.

Med myndighedernes godkendelse er fusionen nu under gennemførelse, og mandag er der travlhed med at få formaliteter på plads, således at 2 møbel- og indretningsfirmaer i Bjerringbro bliver til ét.

Holmris-B8 får hovedkvarter i B8-domicilet på Martin Bachs Vej i Bjerringbro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078