Møbelvirksomhed sparede samfundet for 600.000 på et år
Online beregner viser, hvor stor gevinsten er, når man henter nye medarbejdere uden for de vante rammer
Virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse når de giver folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance.
Og nu kan lederne helt konkret se, hvor meget det betyder for statskassen, når de ansætter en flygtning eller langtidsledig.
Med et online-værktøjet, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, det betyder i kroner og ører.
Møbelvirksomhed gør en forskel
En af de virksomheder, der har målt effekten af deres indsats, er møbelvirksomheden Hammel Furniture.
SÅ ENKELT ER DET
Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet.Beregneren bygger på to simple parametre:
De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse
De øgede skatteindtægter
Der tages ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.
Se beregneren her
For møbelvirksomheden viser tallene, at de sidste år bidrog med en samfundsgevinst med knap 600.000 kr. Det er sket ved, at fem personer har forladt offentlig forsørgelse og er blevet ansat hos Hammel Furniture. Enten på fuld tid, deltid eller i fleksjob.
Dermed sparer kommunen penge til offentlig forsørgelse, og de nye medarbejdere hos Hammel Furniture generer samtidig en højere skatteintægt. I alt altså ca. 600.000 kr.
Oven i det kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos Hammel Furniture er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc.
- For os som virksomhed er det også en gevinst, for vi har brug for arbejdskraft, så alle tjener på det, når vi får flere i arbejde, siger Ulla Kvist.
Hammel Furniture deltog i april i en workshop i Aarhus, hvor interesserede ledere i andre virksomheder også fik mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner.
Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar og videns- og netværkshuset Cabi, som står bag Den Sociale Beregner.
Beregneren skal på et objektivt grundlag sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Tal supplerer den menneskelige historie
Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle.
- Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier, siger Christina Schultz.
De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik.