Arrangement: Temadag om kombilogistik
Temadag om kombiløsninger/multimodale transporter. Teknologisk Institut, Taastrup
Tidspunkt: Onsdag d. 29. september 2004, kl. 09.30 - ca. 17.00
Mange jernbaneselskaber, rederier og kombioperatører øjner nye muligheder, fordi fragtkunderne i stigende grad efterspørger kombiløsninger. Vejafgifter er stærkt på vej rundt omkring, hvilket øger virksomhedernes motivation til at udvikle transportløsninger, hvor jernbane- og søtransport indgår i kombination med biltransport. Flere selskaber melder om stigende aktivitet og indtjening. ”Motorways of the Sea” er en del af retningslinierne for det Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), der i EU-regi er revideret i december 2003. Tanken er at skabe et transportkædeperspektiv, hvor søtransporten kommer til at indgå som et vigtigt led, bl.a. ved at skabe stor effektivitet og frekvens med adgang til jernbane- og lastvognstransport.
Hvor langt er udbyderne med kombiløsninger? Hvad skal der yderligere til, før vi får en endnu stærkere, fri, fleksibel og rentabel kombitrafik med tog og skib? Dette er rammen for denne spændende workshop. Professionelle aktører indenfor kombilogistik vil med en række aktuelle indlæg give fagligt input til debatten om, hvilke muligheder og barrierer, der skal arbejdes med at finde løsninger på.
Multimodale transportkoncepter har stigende politisk opbakning på grund af miljøhensyn og stigende belastning af det europæiske vejnet og vil derfor markere sig meget afgørende i den videre udvikling af Fremtidens Transportkoncepter.
Sted:
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup
Indgang 6, lokale 60
Tidspunkt: Onsdag d. 29. september 2004, kl. 09.30 - ca. 17.00
Se det komplette program samt mulighed for tilmelding her
Tilmeldingsfrist: 27. september 2004.
Arrangør: Teknologisk Institut, Emballage og Transport
Yderligere information:
Seniorkonsulent Jack Frisbæk
e-mail:
Tlf. +45 72 20 31 50