23948sdkhjf

Nyt Ikea-varehus på vej i offentlig høring

Varehuset forventes at stå færdigt i 2021

Borgerne i Esbjerg Kommune får snart mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til planen om at bygge et nyt Ikea-varehus i Esbjerg.

Plan- og miljøudvalget i kommunen ventes tirsdag at godkende plangrundlaget for det nye varehus, skriver JydskeVestkysten. Derefter skal forslaget i offentlig høring.

Varehuset skal ligge ud til Kjersing Ringvej i Esbjerg og op mod jernbanen til Varde og må ifølge lokalplanen være op til 40.000 kvadratmeter stort.

Ifølge JydskeVestkysten har Ikea dog tidligere meldt ud, at man satser på et varehus på omkring 20.000 kvadratmeter.

Varehuset forventes at stå færdigt i 2021, og netop dét har tidligere udløst kritik.

Da det i oktober sidste år blev afsløret, at Esbjerg med al sansynlighed stod til at få sin længe ønskede Ikea, opfordrede flere på sociale medier Ikea til at have mere fart på, så varehuset kunne står færdigt før.

Det nye Ikea Esbjerg vil have fuldt sortiment, og der vil være tilknyttet bistro og kantine, som man kender det fra andre byer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101