23948sdkhjf

Dansk designfestival nærmer sig: Det kan du forvente

I denne uge begynder dette årets udgave af 3 Days of Design i København

Fra torsdag til lørdag vil man på godt 100 forskellige adresser i København kunne opleve de nyeste koncepter inden for møbel- og interiørdesign, når 3 Days of Design løber af stablen for femte gang.

Siden sidste år er antallet af brands, der deltager, steget med 30 procent.

I løbet af de tre dage vil designentusiaster - herunder en del journalister, arkitekter og indkøbere - således blive inviteret indenfor til udstillinger og workshops hos næsten 150 forskellige designvirksomheder.

Kom ind bag facaderne
Blandt andet samarbejder arrangørerne med flere ambassader, som normalt ikke er åbne for offentligheden, men som i weekenden åbner dørene og viser, hvad deres respektive lande har at byde på inden for design.

- I modsætning til interiørmesser, hvor man forsøge at skabe et miljø på en eller anden kvadratisk plads og hiver det ned få dage efter, så inviterer man her folk hjem til sig selv - ind i egne stuer, egne værksteder, ind bag facaderne og ind i maskinrummene, hvor det hele udspiller sig. Det er kernen af virksomheden, siger Signe Byrdal Terenziani, som er eventdirektør, og tilføjer:

- Det er en stor fjering af møbelbranhcen og det, den har at byde på.

Besøgstal kan fordobles
Ifølge 
Signe Byrdal Terenziani handler 3 Days of Design ikke om vækst og salg. I stedet er formålet, at virksomhederne får noget branding, omtale og goodwill med sig.

Nogle designere og producenter vil derfor give et indblik i deres kreative processer, andre vil fortælle om tankerne bag produkterne, mens også større perspektiver som bæredygtighed kan være på dagsordenen.

- Men det gør heller ikke noget, hvis der falder en lille ordre eller to af, tilføjer Signe Byrdal Terenziani.

Hun har ikke et præcist antal på, hvor mange der besøgte messen sidste år, men antager, at det var omkring 5.000. Signe Byrdal Terenziani tror dog på, det tal kan fordobles i år. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078