23948sdkhjf

Staten vil skærpe krav til leverandører

Udsigten til milliardstore ordrer fra det offentlige skal få danske virksomheder til at øge fokus på social ansvarlighed.
Statens og Kommunernes Indkøbsservice, SKI, er i fuld gang med at ændre på de krav om social ansvarlighed, som leverandørerne skal leve op til. Det fortæller chefkonsulent Rikke Dreyer til Jyllandsposten:

- Vi er ved at revidere den del af vores standardkontrakter, som fastlægger, hvilke retningslinjer for samfundsansvar virksomheder skal leve op til, siger hun.

Det offentlige sender hvert år ordrer for 13,5 mia. kroner i udbud, og derfor kan skærpede krav få stor betydning for virksomhedernes fokus på deres sociale ansvarlighed.

Virksomheder, som vil i betragtning til SKI-kontrakterne, skal ifølge Jyllandsposten skrive under på, at de overholder FN's principper om social ansvarlighed – de såkaldte Global Compact-principper. Derudover overvejer SKI at skærpe kravene til dokumentation og til virksomhedernes leverandørkæde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062