Det grønne guld
[i]På både europæisk og nordisk plan samt lokalt dansk plan er der store forskelle på, hvordan træ opfattes som byggemateriale.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten idag, kommer branchedirektør i Træ- og møbelindustrien, LASSE JENSEN, med sine betragtninger.[/i]
Af LASSE JENSEN, branchedirektør i Træ- og møbelindustrien.
På både europæisk og nordisk plan samt lokalt dansk plan er der store forskelle på, hvordan træ opfattes som byggemateriale.
I Sverige og Norge kan man bygge med en stor andel af træ i boliger både til indvendig og udvendig beklædning samt til trapper. Og man kan samtidig bygge så højt, man vil, og har dermed muligheder for at udnytte træets konstruktionsmæssige egenskaber optimalt. De to lande har også helt andre krav til eksempelvis boligsprinkling og imprægnering. Så langt er vi desværre ikke kommet herhjemme endnu.
I Danmark findes der kommuner, som end ikke tillader opførelse af huse i træ, fordi opførelse af træhuse opfattes af nogle som lavstatusbyggeri eller kun egnet til barakker eller sommerhuse.
Det er ikke mit indtryk, at der er sket nævneværdig ændring af det billede, som en omfattende undersøgelse fra 1999 tegnede af modviljen eller tilgængeligheden for træhusbyggeri. I den omtalte undersøgelse var der i ca. 75 pct. af de 262 kommuner, der deltog i undersøgelsen, problemer eller vanskeligheder med at opføre enfamiliehuse i træ. Ikke desto mindre er hvert fjerde parcelhus, der opføres i Danmark i dag, et træhus, så forbrugerne har på trods af fordommene sympati for at bygge i træ. Senest har der i juni måned været lodtrækning blandt 221 boligkøbere om fordeling af 63 Ikea's BoKlok andelsboliger i Hillerød.
Ligesom Hillerød er de fleste kommuner og borgere interesseret i billige boliger, men restriktioner i lokalplaner, der for mig at se bunder i traditioner og fordomme, sætter ofte en stopper for byggeri i træ. Udfordringen består ofte i at få facadeudtrykket til at passe ind i den eksisterende lokalplan og med dansk smag.
Træs fortræffeligheder skal ikke ses i modsætning til andre byggematerialer som tegl, mursten eller beton. Men det er ærgerligt, at de muligheder materialerne af træ giver, ikke bliver udnyttet fuldt ud og tilmed er udsat for uens myndighedsbehandling. Det kan næsten heller ikke være anderledes, når brandtilsyn og beredskabskrav i Danmark er overladt til de lokale beredskabsmyndigheder.
Men vi er forhåbentlig på vej, idet nye brandbestemmelser er trådt i kraft pr. 1. juni 2004. Det skulle give nye udviklingsmuligheder for byggeriet, uden at brandsikkerheden sættes over styr.
De nye regler betyder, at der ikke længere skal udføres brandsikring på én bestemt måde og efter detaljerede krav. Der bliver større frihed til selv at afgøre, hvordan brandsikring skal ske mod at dokumentere, at sikkerheden er i top. Det må forventes, at de nye regler giver anledning til usikkerhed blandt rådgivere og byggemyndigheder, og man kan frygte, at der kommer vidt forskellige løsninger alt afhængig af, hvor man bor i landet, og hvorledes de lokale brandmyndigheder tolker dokumentationen. Ligeledes er det tvivlsomt, om de lokale myndigheder har kapacitet til at vurdere nye løsninger, og om arkitekter, ingeniører og bygherrer, der arbejder for at få mere træ i byggeriet, kan trænge igennem med deres løsninger over for de lokale brandinspektører, der ikke har fortilfælde at læne sig op ad, og derfor ikke tør løbe risikoen ved at tillade alternative konstruktionsmetoder.
Meget få byggematerialer er afprøvet efter de nye bestemmelser, derfor er der risiko for, at "plejer" for lov til at fortsætte ufortrødent i mange år frem.
Det er mit håb, at vi i Danmark inden for kort tid kommer til at se nye store sammenhængende byggerier i træ i flere etager, hvor der anvendes store mængder af træ både ude og inde. Der findes talrige eksempler fra Østrig, Schweiz og Tyskland, hvor man ikke holder sig tilbage fra at udnytte træets unikke egenskaber. Lad os anvende de nye bygningsbestemmelser som anledning og lejlighed til at bruge meget mere af det, som den finske statsminister har kaldt "det grønne guld".
