Pressemeddelelse fra JUNGET A/S
Hos Jungets italienske leverandør af dør- og vinduesanlæg, CML, arbejdes der konstant med at udvikle nye anlæg, der kan forbedre dør- og vinduesproducenternes konkurrenceevne.
Hos Jungets italienske leverandør af dør- og vinduesanlæg, CML, arbejdes der konstant med at udvikle nye anlæg, der kan forbedre dør- og vinduesproducenternes konkurrenceevne. For at opnå en bedre konkurrenceevne er det nødvendigt at rationalisere de allerede eksisterende tekniske muligheder. Under mottoet ”fleksibilitet = ydeevne” har CML skabt sig en førende position inden for branchen – en position, som utvivlsomt vil blive styrket med CML’s udvikling af et nyt fuldautomatisk dør- og vinduesbearbejdningscenter – CML Step-4.
Det nye CML Step-4 bearbejdningscenter introducerer med sin førende teknologi et helt nyt koncept, hvor man i én og samme løsning integrerer – under hensyntagen til virksomhedens specifikke ønsker – alle dør- og vinduesbearbejdninger til fuldautomatisk fremstilling af montagefrie enkeltdele. Det gælder også de dele, som tidligere af fleksibilitetsårsager blev udfærdiget på enkeltmaskiner.
Step-4 systemet er yderst kompakt opbygget, hvorved pladsbehovet minimeres. Systemet kan desuden udvides med en ekstra bearbejdningsenhed, der sikrer mulighed for dobbelt kapacitet.
Med det nye Step-4 system kan Junget tilbyde en totalløsning til bearbejdning af alle dør- og vinduestyper. Systemet tillader hjørnesamling med dyvelhuller, kontraprofiler eller tapper samt sammenkobling af kompletbearbejdning såsom afkortning, tap/slids, kontraprofilering, langshulsboring (dyvelhuller) samt langshulsfræsning, boring og udfræsning af beslag, låsekasser, håndtag etc. Det er vigtigt at bemærke, at emnekanterne er firkanthøvlede (uden fals) og afkortede i længde med en maksimal tolerance på +50 mm.
Step-4 systemet er enmandsbetjent og har en moderne anlægsstyring, hvor den lettilgængelige og betjeningsvenlige CNC-elektroniske styring kan tilkobles pc-netværket.
Step-4 har automatiske ind- og udløb og med indbygget vendeindretning og tilbagetransport. Systemet tillader længdeuafhængig bearbejdning med højeste fleksibilitet samt enkeltsidet bearbejdning med to gennemløb. Det har desuden et specielt vende- og tilbagetransportsystem i et højere niveau, uden at det har indflydelse på flowet i nederste niveau, hvor emnerne bearbejdes.
Fremtrækket består af pneumatiske blokeringsklemmer, som flytter sig automatisk. Fremtrækket er gennemgående i den første afdeling af maskinen ved afkortningen, tappe/slids eller kontraprofileringen. Maskinen takter emnerne frem under de sidste bearbejdninger så som boring og fræsning.
Bearbejdningsenheden består af 2 systemer. Det første system er udstyret med blokeringsindretning i indløbet samt en fuldautomatisk løsning med X-Y-Z CNC-styrede akser. Dette sikrer emneovertagelse fra transportbåndet og ilægning ind i den første automatisk flytbare blokeringsklemme for første gennemløb i maskinen. Emneovertagelse fra tilbagetransporten sker fra øverste niveau, positionering sker via et måleanslag (emnelængde) og ilægning sker ind i den første automatisk flytbare blokeringsklemme for andet gennemløb i maskinen.
Det andet system er udstyret med blokeringsindretning i udløbet og er ligeledes en fuldautomatisk løsning med X-Y-Z CNC-styrede akser. Herved opnås emneovertagelse fra den sidste automatisk flytbare blokeringsklemme i maskinens udløb. Den kører op, vender emnet 180 grader og lægger emnet i øverste niveau for tilbagetransport efter første gennemløb, samt emneovertagelse fra den sidste automatisk flytbare blokeringsklemme i maskinens udløb, hvor emnet lægges på transportbåndet efter andet gennemløb.
For mere information om dør- og vinduesbearbejdningscentret, CML Step-4, kontakt JUNGET A/S, Viborgvej 202, 8210 Århus V, tlf. 89 36 55 00.