Stort fald i ledigheden
Antallet af arbejdsløse faldt med hele 5.100 personer i juli. Samtidig stiger forbrugernes tro på opsvinget: I august steg forbrugertilliden til det højeste niveau i over seks år.
Siden årsskiftet er ledigheden faldet med i alt 11.900 personer.
- Det er overraskende, at ledigheden er faldet så hurtigt. Vi havde først forventet faldet hen over efteråret, siger Handelsbankens chef-økonom, Bo Overvad, til Jyllands-Posten.