23948sdkhjf

Nyt ledelsesteam i FSC Danmark

Søren Dürr Grue er efter godt 10 år fra posten ’hjemme igen’ hos FSC Danmark

Den 1. juni trådte sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm tilbage, og overdrog ledelsen af FSC Danmark i trygge hænder hos Søren Dürr Grue, der efter godt 10 år fra posten er ’hjemme igen’. 

Det skriver FSC Danmark i sit nyhedsbrev.

Men det er ikke et farvel til FSC Danmark, for Loa fortsætter som direktør for Strategi og Udvikling, og indgår derfor stadig i ledelsen af FSC Danmark. Detmed skal hun fremover dele sin tid mellem FSC Danmark og FSC International, hvor hun skal være med til at udrulle den digitale transformation af FSC. Dog stadig med base på kontoret i Aarhus.

Hjemme igen
Søren Dürr Grue er tidligere Sekretariatsleder i FSC Danmark, og tilbage i 2005 var han manden, som i samarbejde med Loa startede den nationale afdeling af FSC Danmark op. 

- Det var nogle hektiske pionerår, hvor Loa og jeg fik etableret et fundament for FSC Danmark. Og Loa har, i årene der er fulgt, med stor succes formået at opbygge et stærkt team, og en afdeling af FSC, der for alvor har fået FSC ind i befolkningens hverdag, fortæller Søren Dürr Grue.

Han kommer tilbage til organisationen med gode erfaringer, bl.a. med FSC-certificering, idet han som lead auditor hos NEPCon har gennemført omkring 150 CoC-certificeringer. De seneste år har han tilbragt ’uden for branchen’, hvor han har arbejdet med omstillingsprojekter inden for energiområdet.

Søren har store forventninger til at genoptage det tætte samarbejde, og om at bringe FSC endnu længere. 

- Det handler i sidste ende om bæredygtig brug af vores skove - en opgave, vi så langt fra er færdige med. Derfor fortsætter vi det tætte samarbejde med dansk skovbrug samt danske og internationale virksomheder, fonde NGO’er mv., siger Søren Dürr Grue.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089