23948sdkhjf

DLH klar til kapitaludvidelse

Den ekstraordinære generalforsamling gav som ventet sit ja til en forhøjelse af selskabets aktiekapital. Samtidig blev der valgt ny formand og ny næstformand til bestyrelsen.
Tirsdag den 8. marts havde trægrossisten DLH indkaldt sine aktionærer til ekstraordinær generalforsamling, hvor de primære punkter på dagsordenen var en udvidelse af aktiekapitalen og nyvalg til bestyrelsen.

I sidste måned offentliggjorde Erik Søndergaard og formand Asbjørn Børsting, at de havde besluttet at trække sig fra bestyrelsen, og som nye kandidater havde DLH valgt at opstille Kurt Anker Nielsen og Lars Green.

De blev begge valgt, og på det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Kurt Anker Nielsen konstitueret som formand og Kristian Kolding som næstformand.

På generalforsamlingen lykkedes det desuden at få godkendt en forhøjelse af DLHs aktiekapital, og et børsprospekt ventes færdigt og klar til offentliggørelse medio april. DLH-ledelsen har tidligere meldt ud, at man forventer, at aktieemissionen vil udvide kapitalen med omkring 250 mio. kroner.
Læs mere om: DLH
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078