23948sdkhjf

En legende i dansk møbelindustri er død

Møbelfabrikant Poul Cadovius er død i en alder af 99 år. Undervejs i sin karriere nåede han at tage flere end 400 patenter – det sidste som 90-årig.
Poul Cadovius er stille sovet ind i sit hjem i Svendborg. Det oplyser flere medier; herunder Berlingske og Randers Amtsavis.

Med over 400 patenter blev Poul Cadovius en legende i dansk møbelindustri, og inden sin død nåede han at notere, at et dansk møbelfirma vil relancere reolkonceptet Royal System, der er udviklet i 1940’erne.

Produktionen af Royal System foregik oprindeligt i Randers, hvor fabrikken på Hadsundvej på et tidspunkt nåede op over 300 ansatte. Siden blev der opført fabrikker andre steder i ind- og udland, ligesom Royal System blev videreudviklet med System Cado.

Så sent som i 1992 modtog Poul Cadovius Dansk Designråds klassikerpris, og i en alder af knap 85 år solgte han Cado Design med hjemsted i Svendborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073