23948sdkhjf

Jysk Element flytter til Hjørring

Virksomheden, der fremstiller helvægs-elementer af træ, har overtaget et tidligere kafferisteri i den nordjyske by.
Jysk Element har hidtil haft til huse i lejede lokaler i Tårs, men snart flytter virksomheden til Hjørring, hvor indehaver Per Andersen har købt et tidligere kafferisteri.

Den 1. marts gik firmaet således i gang med at ombygge ejendommen, der har stået tom de seneste 15 år:

- Jeg købte ejendommen på tvangsauktion i december, og siden har der forestået et stort oprydningsarbejde, fortæller Per Andersen til Nordjyske Stiftstidende.

Han beskæftiger i dag 3½ medarbejdere, men på lidt længere sigt er målet 6-7 ansatte. Virksomheden producerer vægelementer i træ og sørger efterfølgende selv for montering på byggepladserne. Produktionen foregår indendørs:

- Med de krav, der er til isolering i dag, er det vigtigt, at det træ, der bruges er helt tørt. Derfor opmagasinerer vi alt træ indendørs, så det er helt tørt. På den måde modvirker man skimmelsvamp. Vi har fugtmåler på alt træ, og er det for fugtigt, kasserer vi det, fortæller Per Andersen til avisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063