23948sdkhjf

Rød tråd giver bonus hos nordjysk møbelproducent

Fokus på design og velfærdsteknologi beviser sig værd hos Vela - Vermund Larsen

Den nordjyske møbelproducent Vela - Vermund Larsen høster igen frugterne af en målrettet indsats over tre strategiperioder. 

13,4 mio. kr. var overskuddet før skat i Aalborg-virksomhedens 2017/18-regnskab, mod 12,4 mio. kr. året før. 

- Væksten skyldes de senere års investeringer i nye forretningsområder, der fortsat viser den forventede positive udvikling. Samtidig bidrager vores kerneforretning væsentligt, ligesom eksporten viser positive tendenser, fremgår det af årsrapportens ledelsesberetning. 

Ét forretningsområde blev til tre
Op gennem 00erne blev selskabets eksisterende nationale kerneforretning udfordret blandt andet af øget prispres i udbudsforretningen. Derfor udvidede man det eksisterende ene forretningsområde til tre og satte fokus på eksporten. 

Samtidig blev den eksisterende forsyningskæde udnyttet og optimeret for at øge eksporten både på eksisterende og nye forretningsområder. 

- Vi fokuserer på at identificere det mix af produkter, segmenter og markeder som har størst potentiale og går derefter målrettet ind med ressourcer som understøtter potentialerne. Vi har en meget fasttømret strategi, som hele holdet støtter op om og er rigtig gode til at eksekvere, siger administrerende direktør Per Buus, Vermund Larsen, i en pressemeddelelse. 

Fremover forventer selskabets ledelse at udbygge og styrke det fundament, som koncernen er bygget på med fortsat udvikling udvikle sig på de tre forretningsområder - hjælpemidler til personer med funktionsnedsættelser, udstyr til hospitaler og klinikker, samt designmøbler - lyder det i ledelsesberetningen.

Vermund Larsen A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 60,48 55,97
Resultat af primær drift 13,56 12,63
Resultat før skat 13,41 12,42
Årets resultat 10,40 9,50
Samlede aktiver 85,85 82,01
Egenkapital 53,09 48,86
Antal medarbejdere (gns.) 79 75
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. marts 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089