Ny glaslistesav sparer tid
Opskæring af glaslister kan ofte være en tidskrævende proces. Med den seneste udvikling fra OMGA, opnår man med en 3-hovedet maskine store tidsbesparelser og høj præcision, idet glaslisten udskæres i én arbejdsgang.
OMGA TRF 527/3 udmærker sig med sine 3 savaggregater ved at være hurtig at betjene og giver høj effektivitet ved fremstilling af danske glaslister, der med en gennemgående bund-glasliste oftest skal skæres i f.eks. 45° vinkel i den ene ende og 15°i smig i den anden. Dette betyder oftest at listen må vendes og/eller flere maskinindstillinger, hvilket medfører flere arbejdsprocesser og til tider også manglende præcision.
Med den nye Omga sav sker opskæringen i én arbejdsgang. Maskinen stiller sig automatisk i længde enten udfra én side eller fra centrum, afhængigt af skærekombinationen. Maskinstyringen kan rumme skærelister eller man kan manuelt indtaste data.
Typisk vil de to yderste aggregater stå i 45° vinkel, mens det midterste kippes i 15°. Vinkel eller kip kan over styringen indstilles pneumatisk mod faste stop. Arbejdsprincippet er således på grund af den hurtige omstilling, at man i én arbejds-cyklus skærer de 4 glaslister, der skal bruges til et vindues-felt. Således opnås store tidsbesparelser ved fremstilling af glaslister.