23948sdkhjf

Ikea sætter fokus på skovbruget

Ikea vil tage ansvar for mere end boligindretningen. Den svenske møbelgigant vil arbejde for ansvarligt skovbrug. Et initiativ der sker i samarbejde med WWF.
- Som global virksomhed har vi for længst besluttet, at vi aktivt skal bidrage til at skabe en verden, hvor vi passer bedre på miljøet, Jordens ressourcer og hinanden. Det betyder blandt andet, at vi bruger vores råmaterialer med omtanke, siger Jonas Engberg, miljøansvarlig hos Ikea Danmark.

Hjælp og rådgivning fra WWF
Træ er et af de vigtigste råmaterialer i Ikea – hele 60 % af sortimentet består af træ. Fra et miljømæssigt synspunkt er træ et fantastisk materiale, fordi træ er vedvarende, genanvendeligt og biologisk nedbrydeligt. Men det er afgørende, at træet kommer fra ansvarligt drevne skove.

Med hjælp og rådgivning fra WWF arbejder IKEA aktivt for at fremme ansvarligt skovbrug.

- Ikea har opstillet mange klare mål for deres produktion. Herunder også mål klare for brug af træ. Hos WWF vurderer vi, at Ikea er på rette vej, og det er vigtigt, at en global spiller som Ikea arbejder på at øge mængden af certificeret træ. Det er med til at lægge et nødvendigt pres på leverandørerne, siger Claus Staunstrup Nilsson fra WWF.

På nuværende tidspunkt er der ikke nok FSC-certificeret træ i verden til at møde kravet fra producenterne. Siden 2002 har det internationale samarbejde mellem IKEA og WWF derfor haft som mål at øge tilgængeligheden af FSC-certificeret træ samt løse problemer med ulovlig træfældning.

Ikea-logoet er forbrugernes garanti
Ikea var blandt de virksomheder, der sammen WWF og Greenpeace iværksatte og grundlagde FSC (Forest Stewardship Council) i 1993.

I dag er FSC det eneste certificeringssystem, som opfylder Ikeas krav i denne henseende. Men virksomheden mærker ikke sine produkter med FSC-logoet. Og det er helt bevidst:

- Vi mærker udelukkende vores boligindretningsprodukter med Ikealogoet. Det gør vi, fordi vores kunder skal vide, at logoet i sig selv er en garanti for produkter, der er sikre at anvende og fremstillet med respekt for mennesker og miljø, forklarer Jonas Engberg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.402