23948sdkhjf

ALU-maskiner på TIMI 2004

På dette års TIMI messe, d. 28.9-2.10 i Fredericia, præsenterer LINDLARSEN A/S de nyeste maskiner til bearbejdning af aluminiumsprofiler.
Bl.a. med udgangspunkt i det stærkt voksende marked for træ/alu vinduer, præsenteres løsninger til såvel den større som den mindste produktion af alu-komponenterne.

LINDLARSEN forhandler bl.a. maskiner fra den verdensførende producent, Emmegi, og på messen præsenteres et bredt udvalg af produktprogrammet, der spænder fra de mindre manuelle og halvautomatiske maskiner, som fx kopifræseren SL og enkeltafkorteren SCA550 over de mellemstore maskiner som dobbeltafkorteren Twin Electra Sun til de fuldautomatiske CNC-centre som fx Phantomatic-serien.

Phantomatic-centrene kan udføre boring og fræsning på en eller flere sider af et emne i samme opspænding. Derved kan et emne færdigbearbejdes i én arbejdsgang. På alle Phantomatic-maskinerne er der mulighed for forskellige bestykninger. Man kan fx vælge faste værktøjer, som egner sig til emne-serier, hvor bearbejdningerne er ensartede.
Har man behov for at producere emner med stor variation i serierne, kan Phantomatic-maskinerne udstyres med værktøjsveksler med automatisk værktøjsskift, hvilket giver stor fleksibilitet. Emner flyttes automatisk på tvær-aksen og der er mulighed for bearbejdning af emner på 6 meter eller længere, alt efter opgave.

Traditionelt har en investering i de store bearbejdningscentre krævet en produktion af en vis kapacitet, men dette gør Phantomatic-serien op med, så der nu også er åbnet op for mindre og mellemstore produktioner. Phantomatic-serien er nemlig prismæssigt særdeles attraktivt. Dermed er Emmegi’s Phantomatic også en oplagt afløser for standard bore- og fræsemaskiner, så bearbejdningen nu samles i én arbejdsgang – med større fleksibilitet, mindre spildtid og bedre kvalitet til følge.

Uanset om det er en lille eller en stor maskine, man har brug for, kan LINDLARSEN således hjælpe. Samtidig er der på LINDLARSENs mere end 2000 m² store stand et rigt udbud af træbearbejdningsmaskiner, hvoraf flere også er særdeles velegnede til bearbejdning af aluminium.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095