23948sdkhjf

IC Inventar indgår strategisk alliance

Den østjyske producent af bl.a. laboratoriemøbler, hospitalsmøbler og kontor- og skolemøbler allierer sig med Europas største producent af laboratorieinventar, Waldner Laboreinrichtungen GmbH & Co.KG fra Wangen i Tyskland.
Samarbejdet kan betyde ændringer for markedet i Norden.

Den tyske gigant har længe ønsket sig en bedre markedsposition i Danmark og resten af Norden.

Med den nye satsning, Waldner IC A/S, med hovedkontor i Skovby ved Aarhus, baner de to virksomheder vejen for en strategi, der kan vise sig at føre til ændringer på markedet for laboratorieinventar.

Waldner Laboreinrichtungen GmbH & Co.KG’s produktprogram supplerer IC Inventar godt. Sammen står de med gode relationer og referencer på et marked midt i en brydningstid med
mange udfordringer.

Waldner IC’s produktprogram møder fuldt ud EU’s skærpede normkrav for laboratorieindretning og alliancens højteknologiske tanker om fleksibel laboratorieopbygning passer til branchens idéer om fremtidens laboratorier og undervisningslokaler.

IC Inventar fortsætter sine aktiviteter som tidligere, men alliancen med den tyske samarbejdspartner gør det muligt at gå efter større mål.

Det er Waldner IC’s ønske inden for kort tid at opnå en stærk markedsposition for laboratorieindretning i Norden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11