23948sdkhjf

Driftsforstyrrelser påvirkede Nobia-overskud

Den svenske køkkenproducent havde en mindre resultatnedgang i andet kvartal

Nobia omsatte for 3,503 mia. svenske kr. (2,53 mia. kr.) i andet kvartal svarende til en fremgang på 3 procent sammenlignet med året før.

Den organiske vækst var dog på -2 procent, melder Nobia, og det skyldes især produktionsforstyrrelser på koncernens fabrik i Tidaholm.

Det betød også, at resultat efter skat faldt med 5 procent til 297 mio. svenske kr. (213 mio. kr.).

- Vi vurderer, at alle nordiske markeder voksede i kvartalet. Perioden påvirkedes dog kraftigt af produktionsforstyrrelser i Tidaholm som følge af stærke projektvolumener, som resulterede i længere leveringstider og som følge deraf et stort salgstab primært til forbrugere i Sverige og Norge. Vi vurderer, at produktionsforstyrrelserne havde en negativ påvirkning på 20-25 mio. kr. på driftsresultatet, skriver koncernchef Morten Falkenberg i en kommentar til regnskabet.

I den nordiske region, der er Nobias største marked, steg omsætningen ellers med 5 procent, hvilket først og fremmest skyldes øget projektsalg i Norge og Sverige. Til gengæld faldt salget til forbrugere i hele Norden bortset fra i Danmark.

På det næststørste marked, Storbritannien, faldt salget med 1 procent, mens den organiske vækst var negativ med 6 procent.

Morten Falkenberg er dog fortrøstningsfuld med hensyn til de kommende kvartaler.

- Fremover tror vi, at det nordiske køkkenmarked fortsat vil være stærkt, især drevet af de danske og finske projektmarkeder. Det svenske projektmarked klarer sig bedre end forventet, og vi vurderer, at vores projektleverancer i Sverige vil vokse i første halvår af 2019, hvorefter det sandsynligvis vil normaliseres. Vores britiske projektforretning har godt momentum og en ordrebog, som er mere end dobbelt så stor som sidste år, skriver Morten Falkenberg.

Nobia AB
mio. svenske kr. 2. kvartal 2018 2. kvartal 2017
Nettoomsætning 3.503 3.408
Resultat af primær drift 387 413
Resultat efter finansielle poster 381 405
Resultat efter skat 297 314
Balancesum 7.466 7.145
Egenkapital 3.873 3.403
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079