Danske træhuse vinder frem
Efter en række forsøg og pilotprojekter er der efterhånden ved at komme gang i byggeriet af træejendomme i både tre og fire etager.
Efter fem års tilløb er der således ved at komme gang i byggeri af andre træhuse end de traditionelle enfamilie- og fritidshuse. Baggrunden for fleretagersbyggeriet i træ er et tillæg til bygningsreglementet fra 1999, der åbnede op for at bygge træhuse i op til fire etager. Tidligere var det kun tilladt at bygge træhuse i en eller to etager. Efterhånden udnytter flere og flere bygherrer mulighederne for at kunne bygge større ejendomme i træ, fremgår det af ErhvervsBladet.