23948sdkhjf

Fremgang for Expedit

Expedit, der fremstiller butiksinventar, har haft et godt år i 2010, hvor omsætningen er steget med 4 %. Væksten er primært trukket af det svenske marked.
Trods en udfordrende markedssituation har Expedit Gruppen i 2010 realiseret en fremgang i omsætning og resultat.

Omsætningen i 2010 er realiseret med 416,4 mio. kroner, hvilket svarer til en stigning på 4 % i forhold til året før. Stigningen kan ifølge årsrapporten henføres til en højere aktivitet, primært på det svenske marked.

Efter skat har gruppen realiseret et underskud på 7,1 mio. kroner, hvilket er en forbedring i forhold til året før, hvor underskuddet lød på 11,7 mio. kroner.

Alle dattervirksomheder har realiseret tilfredsstillende, positive resultater.

Ultimo 2010 er der udarbejdet en ny strategiplan for gruppen under overskriften ”Fra producent af stål- og træprodukter til videnbaseret totalleverandør af koncepter/løsninger i udvalgte markeder”. Strategien har fokus på vækst og øget indtjening og er ved at blive implementeret i alle enheder.

Forventningerne til 2011
I 2011 forventer Expedit Gruppen yderligere vækst i omsætningen, der ventes at ende i underkanten af 500 mio. kroner. Det skal skabe grundlag for et positivt årsresultat.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062