Akademikernes ledighedskurve knækket
Opsvinget i den danske økonomi er nået frem til landets højtuddannede. Knap 1.400 akademikere er kommet i arbejde, idet arbejdsløsheden i denne gruppe siden februar er faldet fra 7,2 pct. til 6,4 ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik.
- Der er ud fra de tilgængelige tal ingen tvivl om, at ledigheden blandt akademikerne er begyndt at falde, siger Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank til Dagbladet Børsen.