23948sdkhjf

Outrup storleverandør til ny Skagen-bydel

En helt ny bydel i Skagen med 85 boliger skal opføres i ægte skagensstemning med snoede veje, gårdhaver, rød tegl og facader i farverne gul, rød og hvid

Lille Skagen, er navnet op den helt nye bydel, som er ved at blive opført mellem Gammel Skagen og Skagen by. Her er planen, at i alt 85 arkitekttegnede boliger, som tager udgangspunkt i det klassiske Skagen-hus, skal bygges.  

Bydelen er inspireret af den særlige atmosfære, der er i Skagens ældste bydele Østerby og Vesterby, og derfor vil man blandt andet opleve snoede veje uden fortove, huse med facader i farverne gul, rød og hvid.

- I Lille Skagen er vores ønske at skabe et boligkvarter, der emmer af Skagen. Gadebilledet skal være foranderligt og med den helt særlige stil. Derudover bliver boligerne opført i bæredygtige materialer og som lavenergiboliger, og det udfordrer husenes vinduer og døre, siger administrerende direktør i entreprenørvirksomheden Trigon, Karl Erik Slynge, der også er bygherre på projektet.

Vinduer og døre fra Outrup 
Indtil videre er der opført tre prøvehuse samt en bolig, mens tre andre boliger påbegyndes inden længe. De bliver alle med vinduer og døre fra den nordjyske vinduesproducent Outrup Vinduer & Døre.

- Lille Skagen er en rigtig spændende opgave, da der stilles strenge krav både til vinduernes udtryk og til boligens energiforbrug. Her skal vi således levere en løsning, der udtryksmæssigt svarer til, hvad man kunne have bygget for flere hundrede år siden, men funktionsmæssigt passer til nutidens skærpede krav til energi, forklarer Outrup Vinduer & Døres salgschef, Jan Kampman.

Skagens placering ud til Kattegat, hvor der kan være hård vind og kuling, betyder, at der er valgt træ/alu-vinduer til husene.

Husene i Lille Skagen, som alle bliver såkaldte længehuse, opføres i takt med salget, så huskøberne selv kan bestemme hustype, tagkonstruktion, facadefarve og udstyr som orangeri, carport og anneks.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078