Fremgang for tysk økonomi
Det går mere fremad med tysk økonomi end forventet, vurderer flere af de førende tyske økonomi-institutter, mens den rød-grønne forbundsregering definitivt erklærer den økonomiske stagnation for afsluttet.
I forvejen havde eksporten fået RWI-Instituttet i Essen til at hæve sin vækstprognose til 2,1 procent, mens Institut for Verdensøkonomi (IfW) i Kiel onsdag vurderede, at tysk økonomi i år vil vokse med 1,9 procent.