LO og DA til møde med Fogh
Efteruddannelse og voksen-uddannelse var i fokus, da statsminister Anders Fogh Rasmussen torsdag morgen tog hul på tre-partsdrøftelserne med LO og Dansk Arbejdsgiverforening.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen understregede dog, at det er op til arbejdsmarkedets parter at gennemføre en analyse på området, ligesom regeringen ikke ønsker at blande sig i overenskomsterne, skriver DR Nyheder Online.
LO formand Hans Jensen har i flere medier sagt, at han ikke umiddelbart synes om, at arbejdsmarkedet skal betale for opgraderingen af den danske arbejdsstyrke. Efter mødet fremhævede han, at der ikke er stillet krav om løntilbageholdenhed som betaling for den øgede efteruddannelse, fremgår det af DR Nyheder Online.
I dag, fredag, vil regeringen holde en tilsvarende drøftelse med arbejdsgiverne.