Fritz Hansen trives i USA
Møbelfirmaet Fritz Hansens historie som eksportør til USA går tilbage til 1960’erne. For to år siden fyrede virksomheden sin amerikanske distributør og etablerede eget salgsselskab, hvilket har ført til fremgang.
- Vi har lavet en løsning uden lager i USA, som betyder, at vi sælger, som vi ville sælge i Europa. Vi producerer det hele i Danmark og sender det over. Det kan bedre betale sig for os, siger Jacob Holm til Dagbladet Børsen.