“Mr. Junget” fylder 60 år
En af træindustriens ’grand old men’, Junget-direktør Jørn Biehl, runder et skarp hjørne onsdag i næste uge.
I 1973 blev Jørn Biehl ansat hos Junget A/S; først i Carl F. Petersen J Junget i Herning og siden i Carl F. Junget A/S i Århus.
Ansættelsen hos Junget blev startskuddet til et liv viet til træindustrien, og Jørn Biehl kan i dag se tilbage på mere end 35 år i virksomheden. Han er ’still going strong’ og står som direktør i spidsen for Jungets arbejde med at udforme fremtidens produktionsløsninger i samarbejde med de førende virksomheder i industrien.
33 år som leder
Karrieren som leder blev indledt som 27-årig, hvor Jørn Biehl udnævnt som salgschef. I 1993 blev han forfremmet til direktør, da Carl F. Junget A/S blev stiftet som et selvstændigt aktieselskab.
Gennem årene har Jørn Biehl bestridt flere bestyrelsesposter., og han sidder i dag i Erhvervssocietetet, Århus samt Ex-table 30.
Privat er Jørn Biehl passioneret jæger, sejler og i de senere år også golfspiller. Han har stærke familiebånd med hustru, to sønner og 4 børnebørn.