23948sdkhjf

Dan-Form opruster på kontraktmarkedet

Enkelt, nordisk design i afdæmpede farver er kendetegnende for virksomheden Dan-Form, der siden 1992 har designet og produceret møbler.

De stilrene møbler sælges i stort omfang til B2B-virksomheder på detailmarkedet, mens blot 10 procent af omsætningen på nuværende tidspunkt sker til kontraktmarkedet.

Hos Dan-Form tror man på, at den andel kan øges markant.

Virksomheden har derfor ansat Bo Jens Christensen som chef for kontraktsalg. Han kommer senest fra en stilling som salgsdirektør i Scan Office A/S og har mere end 20 års erfaring med kontraktsalg bag sig.

Bo Jens Christensen tiltræder stillingen fra 1. oktober.

- Vi glæder os rigtig meget til at nå ud til flere kunder på kontraktmarkedet, og vi er overbeviste om at Bo vil kunne drive salget af Dan-Form-produkter på netop dette marked, siger Sanne Protin, administrerende direktør i Dan-Form.

En naturlig udvikling
Dan-Form har længe haft godt fat i detailmarkedet. Virksomheden har efterhånden skabt sig et navn i branchen, og Sanne Protin ser det derfor som en naturlig udvikling nu at indsatse på kontraktmarkedet.

Hun mener desuden, at møblerne er oplagte til salg på kontraktmarkedet:

- Mange af vores møbler vil gøre sig godt på kontraktmarkedet, da de rent styrkemæssigt allerede lever op til branchens strenge krav. Samtidig er det nordiske design i høj kurs både på de nordiske og de udenlandske markeder, siger hun.

Dan-Form sælger allerede nu til virksomheder i mere en 50 lande, og den nytiltrådte chef for salg til kontraktmarkedet er klar til at fortsætte udviklingen mod flere nye kunder.

- Jeg ser virkelig gode muligheder for Dan-Form på kontraktmarkedet, og nu er det bare et spørgsmål om at gøre opmærksom på Dan-Forms koncept, siger Bo Jens Christensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.461