Østjysk kontormøbelkoncern fik øget overskud
Schultz & Co. Holding ApS i Galten ved Århus øgede sin bruttofortjeneste med 12 pct. til 29 mio. kr. i 2003/04 fra 26 mio. kr. året før.
Koncernens aktiviteter omfatter produktion af stålstel til polstermøbelindustrien, salg af skranker og indretning primært til den finansielle sektor samt salg af kontorinventar, herunder indretningsrådgivning. Desuden ejer den tre ejendomsselskaber, fremgår det af Dagbladet Børsen i dag.