Dansk eksport taber terræn i Østeuropa
Danske virksomheder er ikke gode nok til at udnytte den stigende velstand og behov for investeringer i Central- og Østeuropa, hvorfor dansk eksport har tabt markedsandele for to milliarder i dette område.
I 2003 var eksporten til de nye EU-lande på 17 milliarder kroner.
Ifølge ErhvervsBladet stiger velstandniveauet i de østeuropæiske lande voldsomt i disse år, og derfor stiger landenes import kraftigt. Samtidig står de nye EU-landes produktionsapparater foran en moderniseringsbølge, men danske virksomheder er ikke gode nok til at udnytte det potentiale, mener Jon Thorsen, der er leder af handelsafdelingen på Danmarks ambassade i Tjekkiet.