23948sdkhjf

Johannes Fog A/S fik besøg af forsvarsministeren

Danmarks forsvarsminister Gitte Lillelund Bech tilbragte i sidste uge en formiddag blandt trælast og havemøbler hos tømmerhandlen Johannes Fog i Lyngby.
Fredag i sidste uge lod forsvarsminister Gitte Lillelund Bech krig være krig og brugte i stedet formiddagen i selskab med adm. direktør Carsten Ludvig, der viste rundt i butik og trælast hos Johannes Fog i Lyngby.

Lokalavisen.dk skriver, at mødet var kommet i stand via en af Gitte Lillelund Bechs medarbejdere, der er kunde i tømmerhandlen:

- Vi vil selvfølgelig gerne fortælle Gitte om de udfordringer, som vi ser som forretningsdrivende. Men det er da klart, at det varmer, når kontakten til forsvarsministeren går via en tilfreds kunde. Det er jo lige præcis dem, som vi lever af, siger Carsten Ludvig til avisen.

Johannes Fog A/S er grundlagt i 1920 og har trælaster i Lyngby, Herlev, Farum, Hørsholm, Fredensborg, Kvisgård, Vordingborg og Ølstykke samt byggecentre i Lyngby og Hørsholm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.786