23948sdkhjf

Hjem til Danmark

Skjern Vinduer har droppet sin produktion i Litauen og er flyttet hjem. Generelt har flere virksomheder fået øjnene op for, at outsourcing ikke altid er vejen frem.
Danske virksomheder har slået automatpiloten fra, når det kommer til at udflytte industrijob til lavtlønslande.

Det skriver Dagbladet Børsen, som har talt med flere danske virksomheder, der har valgt at gå den anden vej.

Fordelene er blevet mindre
En af dem er vinduesfabrikken Skjern Vinduer, der i 2008 flyttede produktionen til Litauen. I forbindelse med et ejerskifte har man nu valgt at droppe det litauiske projekt og i stedet genetablere produktion under hjemlige himmelstrøg:

- Vi fik en ny ejer, som havde en fuldautomatiseret produktion. Derfor vælger vi at trække produktionen hjem, siger direktør Anders Andersen til Børsen.

Generelt er lønniveauet i Litauen 1/4 af det danske, men hos Skjern Vinduer oplevede man alligevel, at udgifterne steg:

- Min erfaring er, at skal man være i Østeuropa, skal man eje den fabrik, man bruger. Ellers kan man ikke styre produktionen. Desuden er fragtraterne steget kraftigt, og østeuropæerne vil have mere for deres arbejde, så fordelene blev mindre, siger Anders Andersen.

Kigger på andet end timelønnen
Ifølge adm. direktør Lars Bode fra DS Håndværk og Industri er danske virksomheder er blevet mere selektive, når det kommer til udflytning af arbejdspladser:

- Tidligere så man alene på den lavere timeløn i lavtlønslande, men nu tager virksomhederne højde for en række andre ting, siger han til Børsen.

Der er dog en række store udfordringer ved at producere i Danmark, hvor virksomhederne blandt andet er tvunget ud i store investeringer i automatisk produktion for at kompensere for de høje danske lønninger, skatteniveauet og afgifterne til det offentlige.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073