23948sdkhjf

Tvilum skar tusind varer ud af sortimentet

Efter konkursen i foråret 2018 og den efterfølgende etablering af det nye Tvilum A/S 2018 er der arbejdet målrettet på at trimme organisationen hos den traditionsrige danske møbelvirksomhed.

Blandt andet valgte ledelsen at fjerne 1.000 produkter fra varesortimentet. Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi skal ind til kernen og fortsat optimere. Kunderne tror på os og har været tålmodige, selv om vi har haft det svært de første måneder i det nye selskab, siger Signe Rousing Fabricius, der for nylig blev ansat som salgsdirektør i det nye Tvilum.

Hun mener, at Tvilum gennem de seneste år har bredt sig over for meget med blandt andet polstermøbler. Samtidig har virksomheden sagt farvel til flere slagsmarkeder, og det er derfor blevet tid til at skære ned i varesortimentet og genfinde Tvilums rødder.

Tvilum har ellers vist overraskende gode tal på bundlinjen i år trods konkursen tidligere på året. I øjeblikket har Tvilum nemlig en driftsindtjening på 3-4 procent. I samme periode i fjor var tallet minus 3-4 procent.

Artikel rettet den 2. oktober 2018, klokken 13.20: Tvilums beslutning om at fjerne varer fra sortimentet er gennemført i starten af 2018 - ikke her i efteråret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078