23948sdkhjf

Fornemt skulderklap til Collect Furniture

Stella McCartney har udvalgt den danske producent af børnemøbler til at indgå i lanceringen af en ny børnetøjskollektion i Milano.
Når Collect Furnitures nye møbel, ”Frame Table”, i næste uge skal præsenteres for første gang, bliver det i eksklusive omgivelser i den italienske modehovedstad, Milano.

Den danske møbelproducent er nemlig blevet udvalgt til at deltage i en storstilet event, hvor Stella McCartneys nye børnetøjskollektion præsenteres i hendes eget showroom i Milano.

Eventen falder sammen med et fremstød på messen Salone Internazionale del Mobile, hvor Collect Furniture deltager i ”KidsRoomZoom”, der er en særudstilling af møbler og design for børn.

Udstillingen løber fra den 12. til den 17. april, og vises senere i Graz, Østrig fra den 7. til den 21. maj.

Collect Furniture er etableret af franskmanden Frederic Collette og sendte sine første børnemøbler på markedet i 2008.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078