23948sdkhjf

Pressemeddelelse: Møbeldesigner springer ud

Den nordjyske møbeldesigner Eva Paarmann har taget springet ud i de selvstændiges rækker med etableringen af designfirmaet ”DESIGN:PAARMANN”.
Eva Paarmann har en fortid som udviklings- og marketingchef i Licentia og før det som produktchef og designer hos Softline (K. Balling-Engelsen A/S) på Lolland.

En af visionerne i DESIGN:PAARMANN er at løse opgaver for de danske møbelproducenter på en måde, hvor hele værdikæden inddrages i processen. Det er Eva Paarmanns erfaring, at et godt og funktionelt produktdesign ikke i sig selv er nøglen til den store kassesucces. Produktionsapparat, afsætningskanaler, markedsføring, logistik, kunder og slutbrugere er vigtige brikker i det puslespil, der skal gå op for at både producent og designer kan være tilfredse.

- Min ambition er at lave smukke og brugbare møbler – og jeg vil da også gerne se dem udstillet på alverdens kunstmuseer. Men da jeg gerne vil leve af mit fag, er jeg i virkeligheden mere interesseret i at se mine designs i så mange forretninger og hjem som muligt.

For at opnå det er strategien at brede sig ud over flere forskellige felter indenfor designfaget udover møbeldesign i klassisk forstand – bl.a. bolig- og butiksindretning, men også design af køkkener og belysning vil komme på tale.

- Jeg tror, synergieffekten bliver større og kreativiteten mere sprudlende, når man beskæftiger sig med flere sider af faget. Jeg er sikker på, f.eks. boligindretning vil være særdeles inspirerende for idégenerering på møbelsiden, fordi der her er mulighed for direkte kontakt med kunderne, forklarer Eva Paarmann, mens hun opfordrer nysgerrige og interesserede til at klikke sig ind på http://www.designpaarmann.dk for at se, hvad det nye firma har at byde på.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062