Slovakiet har potentiale for Hindevadgaard
Kvalitet, pris og levering er afgørende faktorer for designtegnestuen Hindevadgaard, når de bevæger sig ud på det globale marked.
Det handler om tre ting, konstaterer arkitekt Poul Erik Find overfor Fyens Stiftstidende: Kvalitet, pris og leveringssikkerhed.
Arkitekt Poul Erik Find driver sammen med sin arkitektuddannede hustru Benedicte Find den nordfynske designtegnestue Hindevadgaard. Firmaet har en halv snes ansatte, først og fremmest arkitekter.
Tegnestuen arbejder i øjeblikket også med en møbelserie, og fordi Poul Erik og Benedikte Find har fået et barnebarn, har morfar tegnet en gyngehest, som er udført i bøgefiner og som nu er fremstillet i 100 prøveeksemplarer af møbelsnedkeriet Pedersen & Pilegaard, skriver Fyens Stiftstidende.