23948sdkhjf

Multiform bliver en del af visionær bydel

1. november slår en ny Multiform dørene op ved lystbådehavnen i Aalborg med kort afstand til de gamle spritfabrikker, som i disse år omdannes til bydelen Cloud City. Og dét er en placering, som den nye butiksejer Jannie Kjær sætter pris på: 

- Vi flytter til en bydel i udvikling – i nærheden af Harbour Gate og Cloud City. Det er en ny og visionær bydel med fokus på kunst, kultur, gastronomi og arkitektur. Her kommer nordjyderne for at spise og nyde livet. Det er den helt rette stemning, når man skal se på håndlavede køkkener, siger hun. 

I en årrække har hun drevet Multiform-butik i Aalborg Syd, men fandt den havnenære placering helt rigtig sammen med sin nye forretningspartner Bettina Mortensen. 

- Vi har begge arbejdet med køkkener i rigtig mange år i det nordjyske. Da vi mødte hinanden, vidste vi bare, at vi skulle drive køkkenforretning sammen på et tidspunkt, lyder det i en pressemeddelelse fra det nye makkerpar. 

En særlig kærlighed
De to kvinder i den nye multiform kommer med 35 års erfaring bag sig. Gennem årene har særligt Multiforms første design fra 1982, Form 1 køkkenet, fået en særlig plads i Jannie Kjærs hjerte. 

Den gamle klassiker får derfor også en fremtrædende plads i den nye butik. 

. Det er et gennemtænkt, enkelt og tidløst køkken, designet og bygget til at holde hele livet, siger Jannie Kjær om køkkenet, der i dag er en klassiker på Arne Jacobsens, Børge Mogensens og Hans Wegners moderne møbelklassikere fra 50’erne. 

Hun oplever generelt en stigende interesse blandt nordjyderne for køkkener, der holder i flere generationer, og derfor passer klassikeren særligt godt ind i den nye forretning, der tæller 200 kvadratmeter. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078