23948sdkhjf

Barsmark indleder samarbejde med svensk panelproducent

Nørresundby-virksomheden udvider sortimentet betydeligt via en ny samarbejdsaftale med Gustafs Scandinavia AB, der bl.a. har leveret træpaneler til kunstmuseet Heart i Herning.
Gustafs Scandinavia er firmaet bag varemærket Gustafs Panel System, og med det nye samarbejde bliver Barsmark eksklusiv distributør af Gustafs produkter i Danmark.

Indledningsvist indebærer aftalen – som træder i kraft den 1. maj 2011 – en kraftig profilering af de to virksomheders samarbejde med målet om at vække opmærksomhed i hele interiørbranchen:

- Samarbejdet med Gustafs kommer til at udvide vores produktudbud betydeligt, og vi bliver meget mere attraktiv for både arkitekter og byggesektoren. I den forbindelse ansætter vi Asmus Schultz som Key Account Manager. Asmus har været Gustafs mand i Danmark gennem 15 år, siger direktør Paul-Erik Andersen fra Barsmark.

På det danske marked har Gustafs tidligere leveret akustikpaneler til bl.a. Vestas’ R&D kontor og kunstmuseet Heart i Herning, og direktør Samuel Enqvist ser frem til, at virksomheden nu får mulighed for at øge sin profilering i Danmark yderligere:

- Det danske marked er meget vigtigt for Gustafs. I Danmark har man altid været meget langt fremme i udviklingen af moderne arkitektur og nytænkning indenfor brug af materialer og formgivning, siger Enqvist.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094