23948sdkhjf

Møbelkæde tilføres 155 mio. kroner

Udsigten til endnu et underskud medfører nu, at Iddesign – selskabet bag Ilva og Idemøbler – tilføres yderligere kapital fra sin ejer; kapitalfonden Axcel.
Iddesign er presset på indtjeningen, og ifølge Dagbladet Børsen har selskabets ejer, kapitalfonden Axcel, derfor valgt at tilføre 155 mio. kroner for at sikre mulighederne for fremtidig vækst.

Dermed har Axcel nu skudt i alt 570 mio. kroner ind i Iddesign, siden Fonden overtog selskabet i december 2007:

- Vi havde en forventning om, at julehandlen ville være vendepunktet, og at vi ville se vækst, men det skete ikke. Vi har valgt at skyde flere penge ind i virksomheden for at sikre, at der plads til at vokse, siger adm. direktør Christian Frigast fra Axcel til Børsen.

Tocifret millionunderskud i 2010/11
Iddesign kom ud af 2009/10 med et underskud på 178,6 mio. kroner efter skat, og oprindeligt var forventningen, at 2010/11 ville ende i enten et nul eller et begrænset underskud.

Meget peger dog i retning af et nyt stort underskud, og det er uvist, hvornår Iddesign begynder at tjene penge:

- Vi får et underskud i regnskabet for 2010/11. Det er et tocifret millionbeløb og en forbedring i forhold til året før. Hvordan det kommer til at se ud længere frem er for tidligt at sige, siger Iddesigns adm. direktør Michael Christiansen til Børsen.

Skræmmende få kunder om formiddagen
Direktøren vurderer, at selskabets 32 Idemøbler- og fem Ilva-butikker er godt integreret på markedet, og den store udfordring bliver at få omkostningerne længere ned.

Samtidig arbejdes der med en række initiativer til at øge omsætningen. Blandt andet skal leveringstiderne reduceres og så skal varesortimentet justeres til:

- Der er skræmmende få kunder om formiddagen, og derfor skal de have noget at komme efter på andre tidspunkter af dagen. Det betyder, at vi skal tilbyde en række nye typer varer til boligen, siger Michael Christiansen, der tiltrådte for nylig som afløser for Michael Thinghuus. Den nye direktør har en baggrund som direktør i Fakta og Silvan.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086