23948sdkhjf

FSC slår et slag for bæredygtige havemøbler

Foråret er kommet til Danmark, og FSC Danmark har lanceret en ny forårskampagne, der skal vise danskerne, hvad bæredygtige haveprodukter gør for natur, dyr og mennesker.
Kampagnen består af en produktguide, som viser, hvor der sælges FSC-mærkede produkter til haven.

Med guiden ønsker FSC Danmark at give forbrugerne et overblik over, hvor der kan købes haveprodukter i en FSC-mærket udgave:

- Vi laver denne forårskampagne for at vise danskerne, at det ikke behøver at være kompliceret at gøre noget ved verdens miljøproblemer. Flere og flere butikker forhandler FSC-mærkede haveprodukter, og vi kan se en positiv udvikling, siger sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm, der påpeger, at det ikke længere blot er havemøbler, men også mange andre FSC-produkter, der indgår i butikkernes havesortiment.

Forbrugerne går op i etik
FN har udråbt 2011 til Skovens År og sætter dermed bæredygtigt skovbrug på dagsorden. Der bliver talt om skove og miljø alle vegne, og en stor del af den danske befolkning vil gerne bidrage til bevarelsen af skove:

- Forbrugerne er i stigende grad på udkig efter ansvarlige detailvirksomheder, og de forventer etiske og bæredygtige praksisser fra de detailvirksomheder, de køber ind hos. Mange er villige til at betale mere for at støtte virksomheder, der til gengæld bakker op om velgørenhed og miljømæssige sager, siger Maria Dahl Jørgensen fra Retail Institute, der forsker i detailhandel og forbrugeradfærd.

Men hovedparten aner bare ikke, hvor de skal tage fat, og derfor vil FSC Danmark med sin nye kampagne vise danskerne, hvordan de nemt kan gøre en ekstra indsats for miljøet, når forårets indkøb af havemøbler, grillkul og haveredskaber begynder.

I forbindelse med forårskampagnen lancerer FSC Danmark også filmen ”Følg dit hjerte – gå efter FSC-mærket”. Se mere på www.fsc.dk/hjerte
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091