Fondsbørsmeddelelse: KOMPAN A/S
I en fondsbørsmeddelelse d. 8. oktober 2004 beretter KOMPANs administrerende direktør, Carl Henrik Jeppesen, om ”Overvejelser om KOMPANs deltagelse i industrielle strukturtilpasninger”.
Det er bestyrelsens opfattelse, at den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne sikres bedst ved, at KOMPAN A/S deltager aktivt i disse strukturændringer.
KOMPAN har derfor besluttet at deltage i sonderinger med henblik på at undersøge selskabets strategiske muligheder.
Eftersom disse sonderinger endnu er på et meget tidligt stadie, er det ikke muligt at udtale sig om resultatet heraf.
Bestyrelsen vil udsende ny meddelelse, når omstændighederne kræver det.
I dag, d. 11. oktober 2004, har Københavns Fondsbørs overført ISIN: DK001533703-4 Kompan B til observationslisten, idet Kompan - som anført ovenfor - har meddelt at deltage i sonderinger med henblik på at undersøge selskabets strategiske muligheder.